Fra Z-A

Nyheder fra Zibo Athene - vi holder dig orienteret

Udgivet 1. december 2016

Vi søger en ny kollega

Vi har rigtig travlt og søger derfor en ekstra person til vores lager- og serviceafdeling.

Du vil komme til at arbejde med diverse forefaldende opgaver såsom:
• Lagerstyring
• Vaskeri
• Forsende/modtagelse af varer
• Varekørsel
• Mindre rengøringsopgaver i bl.a. køkken og på lager
• Piccolineopgaver som klargøring til møder, pakning af varer etc.

Din profil
Du har overblik og kan holde styr på flere opgaver ad gangen. Du er hurtig og fleksibel, og elsker en hverdag med praktiske opgaver. Du kan lide at have travlt, har en god fysik, er glad og positiv og tager ansvar for dine opgaver.

Hverdagen hos Zibo Athene
Vi tilbyder en arbejdsplads i udvikling med et dejligt arbejdsklima, glade kollegaer og højt til loftet. Vi er fulde af gode idéer, og fører dem ud i livet i fællesskab. Her er ikke langt fra ide til handling. Vores mission er at gøre en forskel for vores kunder og brugere, det gælder også indadtil. Vi er pt. 16 ansatte, hvoraf 7 er faglige konsulenter der kører på landevejen.

Vil du være med til at gøre en forskel?
Kan du se dig selv i ovenstående? Så send os en ansøgning hurtigst muligt, gerne med et vellignende foto. Vi ser frem til at læse om dig og dine kvalifikationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid – 7.30-15.30 mandag-torsdag og 7.30-15.00 fredag. Opstart snarest.
Du vil få en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover har vi pensionsordning og sundhedsforsikring.

Send os din ansøgning til job@ziboathene.dk hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Zibo Athene A/S forhandler og udlejer hjælpemidler til både den offentlige sektor og private.
Vi tilbyder kompetent rådgivning, produkter og service inden for følgende områder:
• Pressure – behandlende og tryksårsforebyggende hjælpemidler
• Sense – sansestimulerende hjælpemidler
• Rent & Service – udlejning, servicering og vask af hjælpemidler
Vores mission er enkel. Vi vil gøre en positiv forskel hver dag og leverer holdbare og innovative løsninger på sundhedsområdet til både den offentlige og private sektor. Zibo Athene A/S understøtter og forenkler det professionelle sundhedspersonales arbejde og sikrer ikke mindst brugere og deres pårørende gennemtænkte løsninger. Løsninger der forebygger, behandler og lindrer … og ikke mindst gør en forskel.

Læs mere om os og vores produkter på www.ziboathene.dk samt på Facebook og LinkedIn.

Download PDF