Sundhedsfaglig produktspecialist

Vi søger en produktspecialist, til et vikariat i vores Pressure team, der brænder for at gøre en forskel via salg af tryksårsforebyggende hjælpemidler – til sygehuse og kommuner i Region Midt- og Nordjylland. Vikariatet vil være i perioden 1. juni 2018 til 1. august 2019, med mulighed for forlængelse.

Dine primære arbejdsopgaver
• Opsøgende salg.
• Implementering af kundeaftaler og vedligeholdende salg.
• Undervise og vejlede kunder i vores produkter.
• Deltagelse i konferencer og messer i Danmark.
• Vedligeholdelse af kundedatabase og salgsstyring i CRM.

Vi forventer at du
• Har erfaring med – eller lyst til – salg inden for det tryksårsforebyggende område.
• Kan arbejde selvstændigt, er opsøgende og trives i et travlt og innovativt miljø.
• Er en glad, positiv og udadvendt teamplayer.
• Trives i dialogen med både brugere, sundhedsfagligt personale, indkøbere og eksperter – og formår at opbygge gode og tætte relationer.
• Kan lide at være på farten og samtidig have en bred kontaktflade.
• Er proaktiv og tager ansvar og ejerskab for opgaver som det naturligste i verden.

Uddannelse
Du er uddannet sygeplejerske. Gerne med speciale i intensiv sygepleje, men dette er ikke et krav. Din sygeplejeuddannelse må gerne være krydret med en kommerciel uddannelse. Du har desuden gode IT-kompetencer og har kendskab til CRM-systemer.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsklima, glade kollegaer og højt til loftet. Vi er fulde af gode idéer, og fører dem ud i livet i fællesskab. Her er ikke langt fra idé til handling, så du vil få rig mulighed for at sætte præg på din hverdag. Vores mission er at gøre en forskel for vores kunder og brugere af vores hjælpemidler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og du tilbydes en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover har vi pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi stiller firmabil (gulpladebil), telefon og bærbar PC til rådighed. Du arbejder fra hjemmekontor men deltager i møder etc. på kontoret i Horsens.

Vil du være med til at gøre en forskel?
Kan du se dig selv i ovenstående? Så send os en ansøgning på job@ziboathene.dk, gerne med et vellignende foto.
Har du spørgsmål, kan Salgschef Karina Mulberg Hansen kontaktes på tlf. 20 92 20 92. Vi ser frem til at læse om dig og dine kvalifikationer senest den 26. marts 2018, men meget gerne før.

 

Se printvenlig version her