Fra Z-A

Nyheder fra Zibo Athene - vi holder dig orienteret

Udgivet 5. februar 2019

Dialog, sparring og udvikling skaber resultater

Nyt hjælpemiddel med stort potentiale
Sens-Aid fra Zibo Athene. 
 
Når produktnyheder skal på markedet er det altid interessant for os at sparre med nogle af vores mange kompetente og nære samarbejdspartnere, som dagligt har hands-on direkte med vore målgrupper. 
 
Derfor drøftede vi afprøvning af vores nye sansestimulerende hjælpemiddel, Sens-Aid med fysioterapeut, cand.pæd.soc., Søren Lytzau, som vi havde en god og inspirerende dialog med omkring anvendelse blandt borgere med udviklingshæmning. 
 
Søren og hans kolleger på et stort bosted i Skanderborg, var nysgerrige på, om Sens-Aid kunne fungere som et hjælpemiddel i det pædagogiske arbejde hos personer med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 
 
I vores udviklingsarbejde omkring Sens-Aid har vi lagt stor vægt på at skabe et redskab, som kan indgå i enhver bolig, anvendes i så mange forskellige stole og være et hurtigtvirkende ikke-medicinsk redskab, som bl.a. kan anvendes ved uro, stress, angst, rastløshed og tankemylder. Formålet har været at komme frem til et let håndtérbart redskab til at dæmpe psykisk og motorisk uro, så brugeren bedre kan fokusere og koncentrere sig, hvilket gør Sens-Aid relevant i forbindelse med læring og mestring. 
 
Søren ville gerne afprøve produktet hos to borgere i en periode på omkring fire uger, hvor personalet undervejs indsamlede data om effekten på adfærd for at kunne vurdere, om Sens-Aid er et hjælpemiddel, der kan anvendes til at dæmpe blandt andet motorisk uro og selvskadende adfærd hos målgruppen.
 
I det følgende præsenteres resultaterne af undersøgelsen, der er tilrettelagt som to casestudier der sammenholdes med kvantitative data fra et spørgeskema, der er udfyldt af de medarbejdere, som arbejder med de to borgere.
 
Case 1
Borgeren er en mand med udviklingshæmning og autisme, der er født i 1936. Udviklingsalderen er 3 – 18 måneder. Han er ofte motorisk urolig og meget vandrende med tendens til trampen i gulvet. Kan være selvskadende i form af slag mod kroppen under kravsituationer som eksempelvis tandbørstning. Er også i perioder meget søgende i forhold til stimuli i hænderne, hvor han søger genstande, som han tager i hænderne. 
 
Medarbejderobservationer af adfærd efter brug af Sens-Aid
Mindre motorisk urolig.
Markant fald i trampen og dermed mindre støjende.
I forbindelse med brug af Sens-Aid opleves øget deltagelse i sociale aktiviteter.
Bedre mestring af kravsituationer for eksempel tandbørstning. Der opleves øget tolerance for krav og stimuli.
Øget selvstændighed i forbindelse med toiletbesøg. Har tidligere været meget søgende i disse situationer.
Øget fastholdelse af opmærksomhed.
Mindsket behov for at søge taktile og proprioceptive stimuli i perioden med afprøvning af Sens-Aid.
 
Case 2
Borgeren er en mand med udviklingshæmning og cerebral parese.
Borgeren er habituelt meget markant selvstimulerende og søgende på stimuli i form af hænder i bukserne.
 
Medarbejderobservationer af adfærd efter brug af Sens-Aid
Mindre selvstimulerende og søgende på stimuli efter brug af Sens-Aid.
Kan fastholde fokus på anden aktivitet i længere tid før behov for selvstimulering.
 
Dataindsamling fra spørgeskema
Til indsamling af data om effekten af Sens-Aid blev der anvendt et digitalt spørgeskema, som medarbejderne udfyldte hver gang, de havde anvendt Sens-Aid. Spørgsmålene heri omhandlede adfærd før og efter anvendelse samt oplysninger om hvor og hvor længe afprøvningen har fundet sted. 
 
Sens-Aid er primært anvendt i fællesstuen, hvor hele 62,75 % af alle observationer er sket. Der er ikke i denne undersøgelse foretaget en korrelationsanalyse mellem flere variable, men en sådan kunne muligvis have vist, om der er en sammenhæng mellem effekt og lokalitet. Dog indikerer øvrige observationer fra medarbejderne, at evnen til at deltage i og mestre afprøvning af Sens-Aid er størst i fællesstuen hos begge borgere.
 
Når man ser på, hvilken effekt der ønskes opnået med Sens-Aid, så understøtter resultaterne fra spørgeskemaet de svar, som medarbejderne allerede er kommet med tidligere. Således udgør besvarelserne mindre motorisk urolig, mindre selvskadende, mindre selvstimulerende og mindre støjende 50% af de samlede besvarelser. I 24,07% af observationerne ses uændret adfærd i forhold til før afprøvningen.
 
Konklusion
Personalets beskrivelse af effekt og virkning af Sens-Aid hos borgerne understøtter de subjektive vurderinger af kvantitative data fra spørgeskemaet. 
På baggrund af dette kan det konkluderes, at anvendelsen af Sens-Aid kan have følgende positive effekter hos personer med udviklingshæmning:
 
Mindre motorisk uro.
Mindre selvskadende og selvstimulerende adfærd.
 
Sørens undersøgelse understøtter vores formål med Sens-Aid og vil nu danne baggrund for yderligere test hos flere forskellige målgrupper. For os som udvikler og producent er det givende med den sparring og dialog vi oplever hos vores samarbejdspartnere - og vi sætter stor pris på at kunne løse udfordringer hos borgere i fælleskab med de mange kompetente fagpersoner i markedet.
 
Af Tina Skaarup Blenstrup
Ergoterapeut
Salgs- og Produktchef, Zibo Athene A/S